Overvældende eller overvågende? RFID teknologiens enorme potentiale er til stadig diskussion – en diskussion der vokser i takt med at kendskabet og anvendelserne bliver bredere. Tom Togsverd, branchedirektør i ITEK fortæller om udviklingen:

”I øjeblikket bliver RFID primært anvendt i Supply Chain Management, hvor teknologien er stregkoderne overlegne, når man skal holde styr på varernes bevægelse. Næste vigtige skridt bliver fødevareområdet, hvor tags følger produktet fra jord til bord. Anvendt rigtigt kan det give bedre forbrugeroplysning og øget fødevaresikkerhed.”

Netop temaet fødevaresikkerhed har fået en vigtig prioritet. 1. januar 2005 trådte EU’s fødevareforordning i kraft, der bl.a. stiller krav om sporbarhed i fødevarekæden. RFID bliver fra mange steder set som en oplagt teknologi at anvende i sporingen.

Nødvendigt med retningslinier
Ord som ”overvågning”, ”registrering” og ”sporbarhed” bliver ofte koblet sammen med RFID. I lukkede miljøer kan det øge sikkerheden, men i det offentlige rum kan uhæmmet anvendelse af teknologi indskrænke den personlige frihed. Anette Høyrup fra Forbrugerrådet er opmærksom på risikoen:

”Det er nødvendigt med et sæt etiske retningslinier på området. Hvis vi kommer dertil, hvor man skal afgive personlige oplysninger for at købe en vare, og disse varer kan spores, vil vi i praksis have realiseret et overvågningssamfund. Derfor opfordrer vi de erhvervsdrivende kræfter til at anvende RFID teknologien med omtanke.”

Risikoen nedtones dog af Tom Togsverd:
”Fra erhvervets side har vi gjort meget for at komme overvågningen i forkøbet. Fx er der allerede udarbejdet et udkast til de omtalte retningslinier i form af et etisk kodeks. De foregriber netop, at forbrugerne ufrivilligt kommer i situationer, hvor deres adfærd bliver afluret.”

Et udkast til de omtalte retningslinier blev præsenteret til en offentlig høring i november 2004. Retningslinierne bliver løbende bearbejdet i takt med at RFID teknologiens udbredelse rejser nye problemstillinger. Flere konkrete tiltag er fastlagt i kodekset, såsom at forbrugerne skal have mulighed for at deaktivere en tag i butikken, når varen er købt og betalt.

Lovgivningen rækker
Overholder industriens aktører retningslinierne, er den nuværende lovgivning om personregistrering tilstrækkelig. Uafhængig af den anvendte kommunikationsteknologi er privatlivet i dag sikret under persondataloven, mener Tom Togsverd og uddyber:

”For erhvervet drejer det sig om, at overføre

persondatalovens principper på data, der er tilknyttet RFID teknologi. Her kommer man længst med etik frem for lovgivning, da man med retningslinierne hurtigere kan tilpasse de nye måder, teknologien bliver anvendt på."

Anette Høyrup ser ikke at en indskærpelse af lovgivningen er nødvendig her og nu:
Lovgivning bliver først nødvendigt, hvis retningslinierne brydes. I dag er forbrugeren i det mindste sikret under persondataloven, hvis en RFID tag sammenkobles med data, der kan bruges til at identificere en bestemt person. Men det kan blive nødvendigt at skærpe lovgivningen ved fx at skilte om RFID på linie med de regler, vi kender om videoovervågning.

Skræmmesager fra USA
Herhjemme er diskussionen om RFID endnu på et lavt niveau sammenlignet med USA. Her har flere sager givet RFID teknologien et blakket ry blandt den menige amerikaner. Et af de groveste tilfælde var en sag, hvor RFID tags mod kundernes vidende blev indbygget i emballagen på barberblade. Formålet var at reducere tyveri, og hver gang en kunde fjernede en pakke barberblade fra hylden, blev det registreret, og kunden blev fotograferet af et skjult kamera.