For virksomhederne var nogle af fordelene afledte af forbrugernes meninger. Blandt andet gav den øgede informationsmængde mulighed for differentiering af produkter, samt sporbarhed(og dermed sikkerhed) i tilfælde af tilbagetrækning af produkter. Ydermere var der mulighed indsamling af viden om forbrugerne, samt et samarbejde og en dialog. Den øgede brugerfokus kan for eksempel udnyttes til udvikling af nye produkter ved hjælp af brugerdrevet innovation.

Tid og viden er en mangelvare hos forbrugerne
De største fordele for forbrugerne er altså mere viden og mere tid. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan RFID hjælper med dette, eller hvilken type viden der er tale om. Hele 82% af de deltagende familier fandt, at øget viden er nyttig, men den viden der efterspørges afhænger i høj grad af produkttypen.

For almindelige dagligvarer er det ofte praktiske informationer der er fokus på, såsom en udvidet varedeklaration. Den kunne for eksempel indeholde information om økologi, ernæringsmæssige fakta, allergi, oprindelse samt etiske oplysninger, såsom dyrenes forhold og produktionsmetoder. RFID kan dermed udvikles til at blive en slags kvalitetsmærke, såfremt tilliden til informationerne fra producenterne kan opbygges. En uafhængig kontrolinstans vil dog blive nødvendig hvis der ønskes absolut troværdighed.

Projektet ’Fremtidens hjælpsomme mad’ blev udført vha. Køkkenguiden, der skulle scanne de RFID-taggede varer og hjælpe deltagerne i deres hverdag. Køkkenguiden indeholdt fire elementer:

Fødevareluppen – Detaljer og information om varerne, sporbarhed og kontakt til producenten.

Opskriftsarkitekten – inspiration og forslag til madlavning.

Madplanlæggeren – planlægning af mad og familieliv.

Indkøbshjælperen – statistik og sms funktion til indkøbsliste

Til gengæld er der for dagligvarer ikke den store interesse for de gode historier knyttet til produkterne. Den form for storytelling er langt mere interessant for luksusprodukter eller produkter der anvendes af børnefamilier. For luksusprodukter har det især betydning, da valget af disse ofte er forbundet med større overvejelser og ønsket om en speciel oplevelse. Producenterne har altså her mulighed for en kraftig differentiering imellem de forskellige produkter og unikke kvaliteter. Samtidig har forbrugerne mulighed for indflydelse på produkternes udformning via en dialog med producenterne. For børnefamilierne kan den gode historie være med til at involvere børnene mere i madlavningen og gøre dem interesseret i ernæring ved hjælp af leg. Især muligheden for at spille spil på producenternes hjemmeside fremhæves som interessant.

Den øgede tid kommer fra to kilder; praktisk hjælp i hverdagen og inspiration i form af opskrifter og forslag til nye typer mad. Den praktiske hjælp kan være i form af både planlægning og indkøbshjælp. For at planlægning skal have nogen værdi, skal den kobles til familiens generelle kalender, og give mulighed for involvering af forskellige familiemedlemmer i madlavningen. Den overordnede vurdering af en planlægningsfunktion var dog lav i forbindelse med projektet, hovedsageligt fordi de danske forbrugere ikke har en tradition for planlægning af hverdagen. Dermed kan en indkøbshjælper være til større gavn, da den kan give et overblik over madvarer i køleskabet via sms. Det er dog vigtigt for familierne, at fødevarerne kategoriseres og kobles til opskrifter, således at de eksisterende varer i køleskabet kan kombineres med nye. Der skal altså være en kobling imellem nye opskrifter, maden i køleskabet(og dens holdbarhed) samt familiens ernæring. Der er altså store krav til både overvågning og intelligens af RFID-systemet.