Anti-RFID – teknologi og regulering
Her på vidensbanken fokuseres der hovedsageligt på de smarte ting RFID kan bruges til, hvad man kan få ud af det, og succesfulde case-beskrivelser. Men når RFID er så smart og brugbart, hvorfor er det så ikke mere udbredt, hvorfor er det ikke indbygget i alting? Det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor forskellige kontroversielle og problematiske aspekter af RFID teknologien behandles.
Grundene til den endnu begrænsede udbredelse af RFID er mange og forskelligartede, men kan groft inddeles i kategorier som forbrugernes betænkeligheder, virksomheders afventende holdning, og teknologiske/regulatoriske problemer. Du kan læse mere om teknologiske og regulatoriske problemer videre i artiklen.
|
Tekniske fejl og snærende regulatoriske bånd
Mange af de problemer som er nævnt i de første to artikler i serien(her og her), bunder i tekniske problemer som har skabt negativ omtale. Især tekniske fejl som har kostet mange penge, eller som har haft indflydelse på privatlivets fred, har været katalysator for manges skepsis.
Oveni disse problemer er der stærke konkurrenter til RFID(selvom ingen kan præcis det samme), og udbredelsen har været hæmmet af varierende radiokommunikations-love fra land til land.
I denne artikel ser vi nærmere på denne type problemer, for at forstå hvorfor RFID ikke er mere udbredt. |
RFID kan blandt andet implanteres i hænderne - og er genstand for heftig debat og kritik |
Menneskelige implantater
Vi har tidligere på vidensbanken nævnt problemer med RFID-pas og kreditkort, hvor tekniske og sikkerhedsmæssige fejl har skabt modstand overfor teknologien. Disse tiltag er dog stadig blot en videreudviklingen af allerede kendte objekter, og befinder sig uden for kroppen. Derfor er det ikke underligt, at implantater repræsenterer en af de sværeste piller at sluge for forbrugere, og dermed et af de største problemer for industrien.
For det første er der mangel på virkelig gode eksempler på anvendelsen af implantater. Der er meget få funktioner som ikke vil kunne opnås på anden vis. Når denne anvendelse samtidig leder tankerne hen på science fiction historier, hvor alle bliver overvåget og kontrolleret, er de positive sider svære at få øje på. Selvom mange af disse forestillinger er overdrevne og urealistiske, er der dog et meget stort potentiale for misbrug i form af uønsket overvågning eller registrering.
Der er da heller ikke mange der har fået et implantat endnu, og de firmaer som specialiserer sig i denne anvendelse har ikke den store succes. Derfor ses der heller ikke med venlige øjne på dem fra andre i RFID-industrien, da enhver negativ historie om RFID skader dem.
Der er selvfølgelig nogen som frivilligt har ladet sig operere, men den generelle stemning er klart imod implantater – især tvungne. Der er simpelthen for mange negative associationer.
Der er da også mage stater i USA hvor tvungne implantater er forbudt ved lov, men det forhindrer ikke firmaer eller organisationer i at bruge ufine metoder i forsøget på at tvinge medarbejdere til en operation. Alle disse faktorer lagt sammen skaber altså et stort problem for industrien, selvom det kun udgør en meget lille del af det samlede RFID-landskab.
|
Tekniske fejl
Selvom RFID generelt er en meget effektiv teknologi, er der både fejl og mangler ved den. Når disse fejl opstår i anvendelser hvor det er et spørgsmål om sikkerhed, synes de pludseligt langt større. Her må igen nævnes pas, kreditkort og ikke mindst NFC-telefoner, som er i kraftig fremgang.
|
Er RFID tags sikre - eller kan hackere få fingre i informationerne? |
Ifølge Computerworld er RFID også begyndt at tiltrække hackere, hvilket vil betyde at sikkerhed bliver endnu vigtigere. En simpel søgning på internettet giver da også billiger og relativt(for teknisk personer) nemme opskrifter på konstruktionen af såkaldte ’skimming’ produkter, der kan aflæse og kopiere tags.
Når de firmaer som er ansvarlige for sikkerheden – såsom kreditkort firmaer – er meget defensive i deres holdning til disse anklager, hjælper det heller ikke situationen. Tværtimod vil en sådan holdning kun bidrage til endnu mere forbrugermodstand. |
Intern konkurrence imellem teknologier
VHS vs. Betamax, HD-DVD vs. Blu-Ray, UHF vs. HF. Der er masser af eksempler på intern konkurrence imellem teknologier som dækker mere eller mindre det samme område, og denne konkurrence er langt fra altid positiv. Der er ofte både fordele og ulemper ved begge de konkurrerende teknologier, og brugerne kan derfor ikke altid entydigt afgøre hvilken der passer dem bedst.
For nogle områder er der ved at være etableret en standard, såsom EPC Gen2 tags med UHF teknologi, som bliver brugt i mange logistik-systemer. Det er dog ikke alle områder der er så heldige, og et forkert valg kan betyde tab af både tid og penge. Derfor kan tvivlen holde mange fra at investere i et nyt RFID-system.
Du kan finde mere information om de forskellige teknologier i frekvens guiden.
|
Varierende lovgivning
Reglerne for tilladte frekvenser og sendestyrker varierer fra land til land, og varierer endnu mere fra verdensdel til verdensdel. Det betyder at organisationer der opererer på tværs af landegrænser har endnu sværere ved at vælge en enkelt løsning der skal dække deres behov.
Eksempler kan være at læsere på mikrobølge båndet må sende på langt højere styrker i USA end i EU, hvilket har stor betydning for læseafstanden. Det er altså langt fra nemt at finde en enkelt løsning til alle behov.
Konkurrerende teknologier
Ud over den interne konkurrence, er der mange andre teknologier der overlapper RFID, og dermed repræsenterer bedre alternativer for nogle organisationer. |
Lovgivning for Radio-transmission kan variere kraftigt fra land til land - hvilket kan give store problemer for RFID-systemer der skal fungere på tværs af landegrænser |
Selvom ingen af dem tilbyder præcist det samme som RFID og NFC, vil der på nogle områder være alternativer:
GPS – positioneringsteknologi, der ved hjælp af satellitter kan bestemme en nøjagtig position. Kan i nogle tilfælde bruges i kombination med RFID til at spore en vare over større afstande.
RuBee LWID – lavfrekvent standard fra IEEE, udviklet som et direkte alternativ til RFID. Bygger hovedsagligt på magnetiske/induktive principper, mens RFID er radio-bølge baseret. Se mere her.
Biometri – metoder til at identificere personer ud fra fysik eller opførsel. Fx iris-scanning eller dna-test er alternativer til implantater.
VLID – visible light ID. Er kompatible med RFID protokoller, men udnytter lys i stedet for radiobølger til at kommunikere med. Kræver derfor line-of-sight, men kan bruges i områder hvor radiobølger ikke er tilladt eller umuligt.
Artiklen er inspireret af RFID Gazettes’ ”16 Barriers to RFID Ubiquity”
_______________________________
Jonas Rungholm - august 2007
|
|
|
