Intelligent vasketøj skaber effektivitet
Industrivaskerier har for længst taget RFID-teknologien til sig. De første vaskerier implementerede RFID for mere end 15 år siden som supplement til den eksisterende stregkode-teknologi. Ved at sy en tag ind i tøjet kan vaskerierne hurtigt sortere vasketøjet og sikre, at kunden får det rigtige tøj retur og i den rigtige mængde. |
Når det beskidte vasketøj indleveres på vaskeriet, bliver hvert enkelt stykke tøj indlæst og sorteret efter farve og vasketemperatur. Den mest anvendte metode til at sortere vasketøjet fungerer gennem det såkaldte single read system, hvor en vaskeriarbejder kører tøjet igennem en RFID-læser enkeltvist. Her registrerer systemet, hvem der har indleveret vasketøjet, og hvor mange stykker tøj den pågældende kunde har afleveret. Bagefter giver taggen besked om, hvordan tøjet skal vaskes, hvorefter det sorteres i forhold til vaskeanvisningerne. Denne proces er velfungerende men også tidskrævende, idet en vaskeriarbejder skal registrere hvert enkelt stykke tøj. Derfor har virksomheden IDzone implementeret multi read systemer, hvor hele sækken med vasketøj kan blive talt på en gang.
|
Chips til industrivask er mindre end en gajol og er forseglede. Det gør dem modstandsdygtige overfor store temperaturudsving og den hårde medfart i vaske- maskinen. |
”I multi read fungerer systemet mere effektivt. Hele sækken med vasketøj kommer i en tromle eller på et bord med aflæsefelter og indholdet kan optælles på en gang, hvilket sikrer et bedre flow på vaskerierne,” siger Rita Westergaard, partner i IDzone. IDzone’s løsning er baseret på chips fra det schweiziske firma Datamars. Teknisk anvender multi read systemet passive RFID-tags, der er lavfrekvente og forseglede, så de er modstandsdygtige overfor store temperaturudsving, kemikalier og hård behandling i turen gennem vaskeprocesserne. De nyeste tags er mindre end en gajol og kan tåle 100 vaske, hvilket er langt mere end de fleste skjorter når at opleve. Taggen kender tøjets historie, men ind i mellem oplever vaskerierne, at RFID-tags er gået i stykker eller simpelthen er blevet skåret ud af tøjet. ”Det sidste sker som regel, hvis en virksomhed sætter tags i tøj uden at fortælle medarbejderne om det,” forklarer Rita Westergaard. ”Medarbejderen opdager den mystiske lille tag, der så bliver fjernet fra tøjet – enten af frygt for at blive overvåget eller af ren og skær uvidenhed.”
|
RFID tags i tøj gør arbejds- gangene mere effektive på industrivaskerier. Dog kan tøjet ikke sortere sig selv og finder heller ikke automatisk vej til vaskemaskinen. |
Når en tag er fjernet fra eksempelvis et par overalls, bliver det opdaget ved sorteringen på vaskeriet. Overallene bliver frasorteret, og en ny tag bliver syet ind. Her er det nyttigt, at tøjet stadig har et synligt ID, det løses med en tekstlabel med de ønskede informationer ved vaskeanvisningen. Den nye tag bliver indlæst med informationerne fra den forsvundne tag, og historikken fra overallene er bibeholdt, så de kan fortælle, hvilken virksomhed og ejermand de tilhører.
Vaskeribranchens har anvendt RFID over en årrække. Processen på vaskerierne er dog svær at automatisere, da maskiner ikke kan udføre en fyldestgørende sortering af vasketøjet. Vaskerierne er altså stadig afhængig af menneskelig sortering, hvilket gør branchen særdeles løntung, og udvidelsen af de nye EU-lande kan op længere sigt true danske virksomheders indtjening i kraft af lavere lønudgifter. Derfor søger vaskerierne efter alternative løsninger, der igennem effektivisering kan forøge konkurrencedygtigheden. Avancerede RFID-løsninger er både med til at sikre kvaliteten, indtjeningen og flowet i arbejdsgangen. |
JD sep 04 |
|
|
