Anti-RFID - afventende virksomheder
Her på vidensbanken fokuseres der hovedsageligt på de smarte ting RFID kan bruges til, hvad man kan få ud af det, og succesfulde case-beskrivelser. Men når RFID er så smart og brugbart, hvorfor er det så ikke mere udbredt, hvorfor er det ikke indbygget i alting? Det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor forskellige kontroversielle og problematiske aspekter af RFID teknologien behandles.
Grundene til den endnu begrænsede udbredelse af RFID er mange og forskelligartede, men kan groft inddeles i kategorier som forbrugernes betænkeligheder, virksomheders afventende holdning, og teknologiske/regulatoriske problemer. Du kan læse mere om virksomhedernes problemer videre i artiklen.
|
Omkostninger, manglende arbejdskraft og dårlige erfaringer
Der er to sider af sagen når der snakkes om virksomheders afventende holdning til RFID. For det første kan der være problemer for udviklere og producenter af RFID-teknologi, samt for løsningsarkitekter og forhandlere. For det andet kan det virke uoverskueligt, besværligt eller dyrt for køberne og brugerne af teknologien. Mange af problemer kan dog ikke adskilles, men påvirker begge parter. De største barrierer for RFID indenfor virksomhedernes verden er:
|
 |
Prisen på tags
Som nævnt i den første artikel i serien er item-level tagging det endelige mål for udbredelsen af RFID, og giver mange nye og anderledes udnyttelsesmuligheder. Som fx Apples automatiske netværksopsætning, eller en videreudvikling af det. Item-level tagging opfattes dog som værende for dyrt af mange virksomheder. For at kunne implementere et RFID-system skal en virksomhed nemlig betale for mange forskellige ting, heriblandt:
- Tag læsere
- Middleware og databaser
- Konsulenter og implementering
- Vedligeholdelse
- Oplæring og uddannelse af medarbejdere i et nyt system og ny arbejdsrutiner
- Personale og hardware til organisering og beskyttelse af den indsamlede data
- Marketing for at forklare kunder hvad de får ud af de ekstra omkostninger
- De mange tags
Så udover alle de andre ting som også skal betales for, vil item-level betyde en væsentligt øget udgift.
Tags koster fra ca. 5 cent til $40, afhængig af type. De billigste tags, som typisk vil blive brugt ved item-level, bliver dog først billige når de købes i meget store mængder, ofte over ti millioner og i nogle tilfælde helt op til 100 millioner. Mængder der er langt over hvad de fleste virksomheder har behov for.
I øjeblikket ser mange virksomheder derfor ingen grund til at satse på en teknologi der vil gøre et indhug i deres fortjeneste, uden at der er en klar fordel for dem. Dette gælder sågar områder som den farmaceutiske industri i USA, hvor det mere eller mindre er et krav at nogle typer medicin skal være taggede og sporbare.
|
Manglende Investeringsafkast
Det overordnede mål for de fleste virksomheder ved enhver investering, vil være et afkast af en art. Dette afkast (også kendt som ROI – Return on Investment) er for mange, især mindre, virksomheder svært at få øje på ved RFID. Dette kan blandt andet skyldes at de mangler personale der er kvalificeret til at fastslå fordelene ved at implementere RFID i arbejdsprocesserne.
Det kan dog også skyldes dårligere erfaringer med ultimatummer fra større virksomheder som WalMart. Disse involverer typisk et krav om tagging af varer, uden hjælp eller vejledning i hvordan leverandører får noget ud af det. Dette har ført til at mange virksomheder har anvendt en såkaldt slap-n-ship implementering, hvor der blot sættes tags på varerne og intet andet. Dette medfører at man får øgede omkostninger, og absolut ingen fordele. Som et dansk eksempel på dette kan nævnes Lego, der har et stort marked i USA og dermed er afhængige af WalMart som forhandler.
|
Manglen på kvalificeret arbejdskraft kan skabe problemer i RFID industrien. |
Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Men vi i Danmark har mangel på stort set alle typer medarbejdere i øjeblikket, står det lidt anderledes til i andre lande.
I fx Storbritannien er antallet af kandidater med IT-specialer halveret i de seneste 3-4 år, og selvom RFID ikke nødvendigvis kan kategoriseres som ren IT, er der mange forskellige krav til kunnen inden for området, som alle sammen viser tegn på manglende arbejdskraft. Der kan bl.a. nævnes følgende områder:
- Udvikling og produktion af chips og tags
- Middleware og database udvikling
- Konsulenter til integration
- Teknisk dokumentation
- Brugsmetoder
Manglen på arbejdskraft betyder selvfølgelig at færre RFID-projekter bliver sat i gang, hvilket medfører at priserne holdes oppe. Denne onde cirkel vil fortsætte hvis ikke træning og uddannelse prioriteres højere.
|
Det gør det heller ikke bedre at der er meget begrænsede muligheder for efteruddannelse i form af kurser. De steder det er muligt at få efteruddannelse er typisk universiteter eller certificerede, uafhængige kurser. Mange producenter er også begyndt at tilbyde træning i brugen af deres produkter, netop for at lette implementeringen og dermed øge omsætningen.
|
Dårlige markedserfaringer
Der er flere eksempler på mislykkede satsninger og fejlslagne børsintroduktion, som kan skræmme nye virksomheder fra at investere i RFID. Som eksempel kan nævnes VeriChip, der har som forretning at sælge implanterbare tags. Deres forsøg på at rejse penge ved en børsintroduktion gik ikke som håbet. Andre, som fx Alien Technology, er blevet nødt til at venture kapital, da deres børsintroduktion slog fejl. Eksempler som disse skaber en dårlig stemning i markedet, og afholder måske andre fra at investere i mere forskning og udvikling.
|
 |
Udover disse dårlige erfaringer er patentstridigheder også med til at skabe en trykket stemning, både imellem firmaer og enkeltpersoner (som nævnt i den første artikel), og imellem to firmaer, som fx sagen mellem Intermec og Alien Technology. Da mange af virksomheder på markedet stadig er små og forholdsvis skrøbelige, kan sådanne sager betyde store tab eller ligefrem konkurs.
Du vil om kort tid kunne læse afslutningen på denne artikelserie, der handler om teknologiske og regulatoriske problemer.
Artiklen er inspireret af RFID Gazettes’ ”16 Barriers to RFID Ubiquity”
_______________________________
Jonas Rungholm - juli 2007
|
|
|
