Anti-RFID - forbrugerbarrierer
Her på vidensbanken fokuseres der hovedsageligt på de smarte ting RFID kan bruges til, hvad man kan få ud af det, og succesfulde case-beskrivelser. Men når RFID er så smart og brugbart, hvorfor er det så ikke mere udbredt, hvorfor er det ikke indbygget i alting? Det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor forskellige kontroversielle og problematiske aspekter af RFID teknologien behandles.
Grundene til den endnu begrænsede udbredelse af RFID er mange og forskelligartede, men kan groft inddeles i kategorier som forbrugernes betænkeligheder, virksomheders afventende holdning, og teknologiske/regulatoriske problemer. Du kan læse mere om forbrugernes betænkeligheder videre i artiklen.
|
Opfattelser, meninger og religion
Der er mange grunde til at forbrugere kan være afventende eller ligefrem afvisende over for RFID, heriblandt privathed, sikkerhed og sågar misinformation(se fx myte og virkelighed). Modstanden begrænser sig ikke kun til enkeltpersoner, men bliver varetaget af både traditionelle forbrugerorganisationer, og foreninger specielt oprettet til formålet. Her kan fx nævnes CASPIAN, oprettet af forfatteren til bogen Spychips. Denne type foreninger er ofte baseret på sensations-journalistik og skræmmekampagner, men må ikke desto mindre tages alvorligt, da mange af deres argumenter er holdbare om end overdrevne. De største barrierer for RFID er:
|
 |
Privatlivets fred
RFID kan bruges til mange ting, fx at beskytte følsom data ved at tracke laptops og dokumenter, og advare når de er ved at forlade et bestemt område. Samtidig er RFID begyndt at dukke op i pas, id-kort, kørekort, kreditkort osv. Dette kan umiddelbart ses som en god ting, men eksperter har i flere tilfælde påpeget mangler i sikkerheden ved disse produkter. Mange virksomheder har derfor forsøgt at hemmeligholde eller nedtone disse sikkerhedsbrister, hvilket blot har pustet til mistroens gløder hos forbrugerne.
Samtidig er det muligt at købe en RFID scanner, som gør det muligt at aflæse informationer på et tag, og dermed kopiere dem. For de mere teknisk indstillede er det endda muligt at bygge en scanner selv. Prisen ligger så lavt som kr. 500.
|
Forbruger bekymringer
Bekymringer omkring RFID grunder som regel i reelle problemer, men er ofte overdrevne pga. misinformation. Hovedområderne for modstand er:
1. Elektronisk betaling med NFC(Near Field Communication) vha. mobiltelefoner eller RFID-kreditkort rummer mange muligheder og kan lette et betalingsforløb betydeligt. Det er dog langt fra alle steder at indførte systemer er en succes, hvilket blandt andet kan skyldes manglende muligheder for at bruge systemet. Dvs. en hønen og ægget problematik. Samtidig vil små beløb, under fx kr 100, ikke kræve pinkode eller underskrift, hvilket mange ser som et sikkerhedsproblem, og derfor bidrager til usikkerheden omkring brugen af et nyt RFID-baseret betalingssystem.
2. Item-level tagging er af mange udråbt som det endelige mål inden for udbredelsen af RFID, og vil åbne for mange muligheder. Mange virksomheder er da også godt på vej, med giganter som WalMart, Metro og Marks & Spencer i spidsen. Item-level tagging vil gøre det muligt for butikker at indsamle data om forbrugernes indkøbsvaner og komme med kundetilpassede råd og tilbud. Det er dog langt fra alle der ser denne indsamling af data som positiv, men snarere som ubehagelig og uden fordele for dem. I stedet vil det blot føre til ekstra omkostninger og højere priser.
|
Opbygningen af et RFID-pas kan typisk se således ud. Bemærk logoet på forsiden, der signalerer at der er tale om et RFID-pas. |
3. Som tidligere nævnt er RFID på vej ind i mange ID-kort, pas osv. Objekter som i sagens natur skal være sikre. Når mange mennesker i forvejen føler at indbygget RFID i personlige dokumenter og kort er en krænkelse af deres privatliv, giver demonstrationer af sikkerhedsbrister blot en endnu større modstand.
Der opstår derfor opfattelser om Big Brother samfund, tracking og konstant overvågning fra både staten, virksomheder og det der er værre. Der er dog gang i udviklingen af produkter til at styrke sikkerheden, såsom RFID-Guardian og RFID-shield, men det ændrer ikke det faktum at sikkerheden burde være i orden fra starten.
Misinformation
RFID er ikke nogen simpel teknologi. Det er ikke altid let at forklare, og der er mange forskellige aspekter. Samtidig kommer informationen fra mange forskellige kilder spændende fra videnskabelige artikler over aviser til tv-serier og film. Der er derfor ikke altid sammenhæng imellem det som eksperter siger, og det som forbrugerne opfatter.
|
Mulighederne, størrelsen og rækkevidden af RFID bliver ofte overdrevet i film og tv-serier, og det er derfor stort set umuligt for en almindelig forbruger at skelne fup fra fakta. Da RFID stadig har en aura af science-fiction over sig, bliver det endnu sværere, og selv nyhedsmedier kan somme tider være mindre præcise i deres beskrivelser af RFID.
Mængden af misinformation og modstridende oplysninger gør derfor at mange forbrugere er i tvivl, og derfor vælger det kendte og sikre.
|
Religiøs modstand
Den religiøse modstand kan inddeles i to hovedgrupper, dem som mener at RFID er satans mærke, og dem som har regler for brugen af elektricitet og elektronik. Den første gruppe er kristne der tror på en profeti om djævlens nummer, der skal mærke alle der kontrolleres af den onde magt. Se fx her og her.
Den anden gruppe er folk som Amish People,som nægter at bruge tags pga. deres religion. Dette resulterer dog i bøder fra NAIS(National Animal Identification System), der kræver at bestemte typer af dyrebesætninger tagges med RFID.
Selvom alt dette måske kan lyde en smule sært og irrelevant, bliver især den første gruppe dog taget alvorligt af mange. Som eksempel kan nævnes Katherine Albrecht fra CASPIAN, som har skrevet en bog der advarer hendes med-kristne om farerne ved RFID.
|
RFID ses af nogle religiøse grupper som "djævlens værk", hvis man forestiller sig en fremtid, hvor vi alle har RFID-tags under huden, der sender vores identitet til omgivelserne. Se mere i artiklen: Samfundsnyttig teknologi - eller big brother teknologi? |
Udover bogen medvirker hun også i interviews i ABC-TV, CBS-Radio og Financial Times. Se mere her.
PR fejl
Forsøg fra virksomheder på at skjule sikkerhedsfejl kan skade mere end det gavner. Som eksempel kan nævnes sagen mellem HID Global og Chris Paget. Da Paget opdagede at HID’s chip have en sikkerhedsbrist, ville han præsentere og demonstrere denne fejl ved en konference i februar i år.
HID lagde dog sag an mod ham, og krævede at han holdt sagen hemmelig. Sikkerhedbristen blev dog kendt alligevel. Da HID’s chip bliver brugt i både pas og kreditkort, virkede det derfor ikke ligefrem som en positiv historie om RFID, og giver både firmaet og industrien et dårligt ry. Læs mere her.
Se en demonstration af sikkerhedsbristen her.
Som det ses er der altså flere forskellige barrierer der skal overvindes før RFID bliver mere udbredt end i dag. Ingen af dem er dog uoverkommelige, hvilket tidligere teknologiers succes vidner om. Se fx på stregkodens og cpr-numrenes historie, der repræsenterer teknologier og påfund der i starten mødte hård modstand, men senere blev accepteret som en uundværlig del af samfundet.
Du vil om kort tid kunne læse fortsættelsen til denne artikel, der handler om virksomheders afventende holdning, og teknologiske og regulatoriske problemer.
Artiklen er inspireret af RFID Gazettes’ ”16 Barriers to RFID Ubiquity”
_______________________________
Jonas Rungholm - juni 2007
|
|
|
