Myte og Virkelighed IV
Dette er den sidste i en serie på fire artikler, som har til formål at aflive nogle af de efterhånden mange myter, som omgærder RFID-teknologien. Artiklerne baserer sig på en artikel af Bill Hardgrave og Robert Miller, som er professorer ved universitetet i Arkansas, med titlen ” The myths and realities of RFID ”.
Denne artikel behandler endnu to myter - med argumentationer både for og imod. Læs i øvrigt også den første artikel, som du finder her, den anden artikel, som du finder her, og den tredje artikel, som du finder her.
|
Myte:
Implementering af RFID giver automatisk den perfekte forsyningskæde
RFID vil løse alle problemer i en organisations forsyningskæde. Forsyningskæden vil være fri for ineffektivitet og nedbrud, og al menneskelig indblanding vil være fjernet. Dermed opnås et fuldautomatisk logistiksystem. Det betyder altså, at hvis der er problemer med logistikken vil RFID være i stand til at løse dem.
Virkelighed
Virkeligheden er ikke helt så glamourøs som myten, men RFID kan ved den rette brug stå for store forbedringer i et logistiksystem. RFID kan forbedre effektiviteten, fx ved at skære tidsforbruget ned ved modtagelse af varer, samt gøre det muligt at opnå øjeblikkelig synlighed på case-niveau.
RFID kan også mindske behovet for menneskelig indblanding, fx ved at eliminere behovet for scanning af en stregkode. Samtidig giver RFID muligheden for at se produkters vej gennem forsyningskæden, og dermed opdage eventuelle flaskehalse. Dette er ikke muligt i de fleste normale systemer i dag. |
Er RFID den endegyldige løsning på alle problemer i en forsyningskæde? |
Det er dog ikke muligt at opnå disse fordele ved blot at sætte et tag på en kasse og stille en læser ved lager døren. Teknologien skal implementeres ordentligt, og de opnåede data skal bruges til at drive forbedringer, ikke blot til hengemt information.
Som eksempel kan nævnes en undersøgelse udført af Gilette, hvor kampagnevarer blev sporet ved hjælp af RFID. Undersøgelsen viste, at 38% af butikkerne ikke fik produktet på hylderne i det tidsrum kampagnen varede (hvis der fx var tilbud på et produkt i uge 3, kom produktet først på hylderne i uge 4 eller senere). Samtidig var salget 48% højere i de butikker, hvor produktet kom på hylderne til tiden. Wal-Mart bidrager med et andet eksempel, hvor en undersøgelse viser, at mængden af udsolgte varer reduceres med 26% efter indførelsen af RFID. Samtidig snakkes der om andre fordele, såsom nemmere tilbagekaldelse af fejlbehæftede varer og sporing af enkelte varers oprindelse.
Som det kan læses i næste afsnit indeholder RFID mange fordele i forhold til stregkoden og mange potentielle forbedringer for forsyningskæder. Det er dog ikke en nem universalløsning, men skal indføres som et led i en længere proces, hvor problemer og behov identificeres og analyseres, og de store mængder af data behandles korrekt for at opnå de ønskede forbedringer.
|
Myte: RFID vil erstatte stregkoden
Stregkode teknologien er gammel og forældet. RFID er en moden og stabil teknologi (se myte 1) der har mulighed for at løse alle logistiske problemer (se ovenfor). Derfor vil RFID hurtigt erstatte stregkoden, da der stort set kun er fordele ved teknologien.
|
Vil stregkode-teknologien blive erstattet af RFID, eller vil den stadig blive brugt i fremtiden? |
Virkelighed
I virkeligheden er der både fordele og ulemper ved brug af RFID i forhold til stregkoden. Eksempler på fordele er:
I) RFID kræver ikke ’line-of-sight’ til læserens antenne, stregkoder kræver en klar ’line-of-sight’.
II) Mange RFID-tags kan læses på samme tid. Stregkoder kan kun læses én ad gangen.
III) RFID-tags indeholder mere information end stregkoder, i de fleste tilfælde et serienummer. Dette nummer kan bruges til id af den enkelte enhed, hvorimod stregkoder kun identificere produktfamilier. (Nogle stregkoder indeholder dog større mængder af information, fx bruges disse til mange fordærvelige fødevarer) |
IV) RFID-tags er modstandsdygtige overfor varme, snavs og opløsningsmidler, og går ikke nemt i stykker.
V) RFID-tags kan i princippet genbruges ved at ændre informationen i dem.
Eksempler på ulemper er:
I) Stregkoder er billigere end RFID-tags.
II) Hvis der er metal eller vand i nærheden giver stregkoder mere pålidelig læsbarhed.
III) Stregkoder virker med stort set alle produkter, hvorimod RFID har problemer med nogle typer produkter og indpakning.
IV) Stregkoder kan printes før produktionen, eller printes direkte på varer.
I øjeblikket bruges RFID hovedsageligt på palle- og caseniveau, og der vil formentlig gå flere år før vi ser RFID blive almindeligt på item-niveau. Dette skyldes, at stregkodernes pris er så forsvindende lille (under 1 øre) i forhold til RFID-tags. Selvom prisen på RFID hele tiden falder, er der dog et godt stykke ned til stregkoden.
RFID-tags er samtidig svære at integrere i produktet. Hvor stregkoder er en del af stort set alle produkters indpakning, vil chippen og antennen i RFID-tagget gøre det sværere at integrere det. Der bliver dog hele tiden gjort fremskridt inden for dette område, med teknologier som polymerbaserede og printbare RFID-tags.
I den nære fremtid vil RFID og stregkoden derfor eksistere side om side og komplementere hinanden, men da RFID er en data-bærer ligesom stregkoden, er det muligt, at den på et tidspunkt fuldstændig vil erstatte stregkoden.
|
Mere information
Hvis man er interesseret i oplysninger om virkeligheden bag andre myter, har Bert Moore (redaktør på AIM Globals RFID Insights), netop offentliggjort en artikel, hvor seks myter behandles. Han ser på om RFID kan kaldes en moden teknologi, om data på tags er sikker, om RFID er en trussel mod privatlivets fred, om RFID modvirker kopiprodukter, hvad ’line-of-sight’ i virkeligheden betyder for RFID, og om selve RFID tagget kan kopieres og udnyttes. Du finder artiklen her.
_______________________________
Jonas Rungholm - Maj 2007 |
|
|
