”Wallmart implementerer ikke RFID fordi det er nyt, de implementerer det fordi de tror det vil føre til forretningsværdi,” udtaler Bill Hardgrave, en af verdens førende RFID-forskere. Han nøjes dog ikke med at tro, men giver i stedet et bud på hvordan RFID-teknologien kan tilføre en virksomhed værdi. Vidensbanken viderebringer i denne artikel første del af Hardgraves overvejelser, der fokuserer på teknologien og trends.

Ifølge Hardgrave er der tre vigtige områder et firma skal være opmærksom på ved implementering af RFID: Teknologi, Data analyse og Forretningsværdi. Sammenhængen mellem disse områder er illustreret på nedenstående model.

Hvis man skal have udbytte af RFID-implementering, er det derfor vigtigt at tage alle tre områder i betragtning samt deres indbyrdes påvirkninger. Man kan altså ikke blot opstille teknologien og derefter vente på, at forretningsværdien kommer af sig selv. Der er nødt til at være en fornuftig plan for data analyse.

Modellen viser samtidig en anden vigtig pointe, nemlig at den forventede forretningsværdi har indflydelse på den valgte teknologi, og dermed de nødvendige dataanalyser. Før implementering af RFID bør et firma altså analysere og beskrive hvilke problemer, der forventes at kunne løses, og hvilke fordele der kan opnås ved brug af denne teknologi, og ud fra denne beskrivelse planlægge implementeringen af RFID.

I de følgende afsnit af denne artikel vil det teknologiske område blive behandlet, ved beskrivelse af nogle interessante fokusområder og trends. De resterende to områder, og sammenhængen mellem dem, vil blive behandlet i flere artikler i fremtiden.

”Hvis du har et lager med 150 forskellige ind- og udgange, men med kun 30 forskellige palleløftere, som står for al transport af varer, hvor vil det så være mest fornuftigt at sætte læsere?” spørger Hardgrave.

Svaret er selvfølgelig at det vil være billigere at sætte læsere på transportenhederne end på ind- og udgangene.

Samtidig fås også andre fordele såsom, at man ved at sætte billige, passive tags på alle hylderne i lageret, og læse disse i kombination med tags på varerne, kan få information om den præcise lokation af varer.

Disse mobile læsere eksisterer allerede i forskellige former og kan fungere både batteridrevet og uden konstant opkobling til en central server. Det vil sige, at læseren gemmer alle de data, den indsamler, indtil den kommer i nærheden af en forbindelse.

Det er ikke i alle tilfælde at mobile læsere vil være en fordel, og både mobile og statiske læsere vil i fremtiden komplementere hinanden og bruges i forskellige situationer.

Det er vigtigt at pointere at der ikke er tale om håndholdte læsere, men læsere der monteres på transportudstyr, og dermed følger varen under transport. Der kræves dermed ikke manuel scanning, som det er tilfældet ved håndholdte læsere.

Selvom der ikke findes særlig mange konkrete eksempler på anvendelsen af denne type tags, er Hardgrave dog optimistisk.

”Vi er stadig i opstartsfasen med brugen af disse tags, men mulighederne er enorme, og brugen vil stige i de kommende år,” siger Hardgrave, og nævner eksempler på forsøg han selv har udført.

Disse forsøg har især koncentreret sig om at undersøge variationerne i temperatur for forskellige vare undertransport, ikke kun afhængigt af tid, men også afhængigt af placering i fx en container.

Forsøg med både banankasser og frostvarer har vist store udsving i temperatur, med forskelle på helt op til 5 grader i gennemsnitstemperatur. Der er altså ikke blot tale om kortvarige udsving, men reelle forskelle afhængigt af en vares placering.