Myte og Virkelighed III
Dette er den tredje i en serie på fire artikler, som har til formål at aflive nogle af de efterhånden mange myter, som omgærder RFID-teknologien. Artiklerne baserer sig på en artikel af Bill Hardgrave og Robert Miller, som er professorer ved universitetet i Arkansas, med titlen ” The myths and realities of RFID ”.
Denne artikel behandler endnu tre myter - med argumentationer både for og imod. Læs i øvrigt også den første artikel, som du finder her, og den anden artikel, som du finder her.
|
Myte: RFID-tags indeholder utrolig mange ting, inklusiv følsom personlig information
RFID-tags, der implanteres under huden, kan indeholde billeder af personen, cv, eksamensbeviser, osv - alt sammen i et lille tag. Dette giver blot endnu større mulighed for identitetstyveri og krænkelse af privatlivets fred.
Virkelighed
Selvom denne myte giver mulighed for gode historier i diverse tv-serier samt ammunition til organisationer som CASPIAN, har virkelighedens tags meget begrænset lagerkapacitet. RFID-tags indeholder ikke uanede mængder af data, men kan betragtes som ’nummerplader’, der kan identificeres unikt. Yderligere information skal anbringes og hentes fra en alternativ datakilde som fx en central database.
Et typisk tag indeholder fra 96 til 256 bits information, hvilket svarer til ca. 12 til 32 bogstaver eller tal. De fleste tags i brug i forbrugerprodukter bygger på EPC-standarden, der minder om den kendte EAN eller UPC fra stregkoder.
|
RFID data er i binær form - men hvor meget data indeholder en chip egentlig? |
En EPC kode består af 96 bits, der typisk identificerer producenten og produktet, samt et unikt serienummer, dvs. den samme mængde information. der kan fås fra en stregkode plus et serienummer. Det betyder altså, at med stregkoder kan man identificere produktfamilien som et produkt tilhører (fx lakridspiber – ti styks), mens man med EPC og RFID kan identificere hver unikke lakridspibe pakke.
Der findes dog ikke hverken billeder af produktet, navne og adresser på producenter og distributører, datoer osv. på selve tagget. Al denne information kan dog være tilgængelig i en central database, men denne kan sikres og vil ikke afvige fra nuværende databaser baseret på stregkoder. |
Myte: Store detailhandlere har krævet, at alle leverandører tagger alle produkterGiganter som Wal-Mart, USA’s forsvarsministerium, Target, Albertson’s og Best Buy har krævet, at alle deres leverandører skal tagge alle produkter til alle butikkerne.
Virkelighed
Der er en vis mængde af sandhed i denne myte, men virkelighedens krav er noget mindre end mytens. I stedet for en ’Big Bang’ implementering, hvor alle leverandører skulle starte med at tagge alle produkter på en gang, er der blevet brugt en gradvis implementering. Både mht. grupper af leverandører og geografisk placering af butikker.
|
Er der tale om lodrette ordrer fra de store spillere på markedet? |
Som eksempel kan nævnes Wal-Marts RFID-initiativ, som nok er det mest kendte. I Januar 2005 var kravet, at de største 100 leverandører skulle være klar til at sende RFID-taggede varer til Wal-Mart. Herudover valgte 37 frivillige leverandører at tagge nogen af deres produkter.
Hvilke produkter, der skulle tagges, blev udvalgt i et samarbejde mellem Wal-Mart og leverandøren, da det ikke var muligt at tagge samtlige tusinder af produkter fra de 100 største leverandører. Samtidig opsatte Wal-Mart RFID systemer i 104 butikker (samt 36 Sam’s Clubs) og 3 distributionscentre, alle i Dallas, Texas-området.
De efterfølgende milepæle var i januar 2006, hvor de 200 næste leverandører skulle begynde at tagge, og januar 2007, hvor yderligere 300 skulle begynde. Samtidig udvidedes til 500 butikker i oktober 2005 og 1000 butikker i oktober 2006.
Lignende gradvise strategier for implementeringen af RFID er brugt af de øvrige spillere på området. Hvis udviklingen skal fortsætte, og RFID skal blive mere udbredt, vil det dog være nødvendigt for alle leverandører at tagge alle produkter og at opstille RFID systemer i alle butikker. Det er muligvis fra dette faktum, at myten stammer.
|
|
Myte: RFID implementering koster $23 millioner årligt for en gennemsnitlig leverandør til Wal-Mart
Som en konsekvens af kravet om RFID implementering fra Wal-Mart, forudså AMR Research, at de 100 største leverandører til Wal-mart hver skulle bruge fra $13 til $23 millioner for at opfylde forventningerne. Heraf skulle $5-10 millioner bruges til tags og læsere, $3-5 millioner til integration, $3-5 millioner til ændringer i software og $2-3 millioner til databehandling og opbevaring.
Virkelighed
Incucomm undersøgte de 137 oprindelige leverandørers udgifter og fandt, at de virkelige udgifter lå betydeligt under de forudsagte. Medianen, den typiske værdi, af udgifter lå på ca. $200.000 og gennemsnittet på ca. $500.000, dvs. omkostninger langt under $13-23 millioner.
Denne store forskel kan skyldes en række faktorer:
For det første valgte mange leverandører en ’slap and ship’ strategi, hvor de blot satte tags på de varer, der skulle til RFID-distributionscentrene. For det andet falder prisen på teknologi konstant. Især prisen på tags er gået drastisk ned. For det tredje er implementering af RFID ikke så svært som først estimeret, og samtidig er dataopbevaringskravene mindre end oprindeligt forventet. (Se tidligere Myte og Virkelighed)
Udover disse faktorer kan det også tænkes, at den oprindelige prognose kan have ført til en ændring af fremgangsmåden for leverandørerne, således at de fx har købt den billigst mulige tag, i stedet for den bedst egnede til deres produkt. Dette kan føre til lavere omkostninger, men vil samtidig reducere mulighederne for at få gavn af RFID implementeringen.
|
Hvor mange penge skal leverandørerne have op af lommen pga. krav om RFID tagging fra kunderne? |
Sidste og afsluttende del af serien Myte og virkelighed følger om kort tid, og vil behandle de resterende to myter.
_______________________________
Jonas Rungholm - Marts 2007 |
|
|
