Trådløs offentlig trafik

Kun ganske få ved det og langt de fleste er sikkert ligeglade, men langt størstedelen af den offentlige transport i London styres via et RFID-system. Oyster Card er navnet på systemet, som har moderniseret al undergrundstrafik og bustransport i storbyen.

Det er Transport For London (TFL), som til daglig er ansvarlig for implementeringen af Oyster Card systemet. TFL er det offentlige organ, der er ansvarlig for al offentlig transport i London. Oyster Card Systemet blev taget i brug i 1998 for første gang og er siden blevet meget populært. I dag håndteres op omkring 64% af alle billetteringer i London via systemet, hvilket svarer til ca. 8000 busser, 300 togstationer, mens man kan købe et Oster Card hos mere end 2300 forhandlere rundt om i London. Dermed er systemet et af de største Smart Card projekter i verden.

Sådan virker systemet
Oyster Card Systemet er et såkaldt Smart Card system. Et Smart Card er et slags betalingskort med en indbygget RFID-chip, så det kan kommunikere trådløst, mens det har en intern hukommelse til lagring af information. Man kan således købe et seperat og genbrugeligt Oyster Card, som så kan tankes op hos en af de mange forhandlere af Oyster Card. Forhandleren programmerer kortet med det ønskede beløb, og passageren kan derefter benytte kortet til det er tomt, hvorefter det skal fyldes op igen. På den måde fungerer systemet som et betalingskort til stort set al trafik i London via busser og undergrunden. Senest har borgmesteren i London anbefalet at alle strækninger tager systemet i brug.

En stor investering
Det er på ingen måder billigt at indføre et sådan system. Det er en stor investering da der kræves enorme mængder af hardware. TFL har eksempelvis måtte købe mere end 8000 nye elektroniske billetautomater til deres busser og installere nye elektroniske porte ved alle undergrundsstationer. Samtidigt har TFL investeret i omkring 2300 billetmaskiner, så byens forhandlere af Oyster Card kunne udstede og programmere de små radiobølgekort. Men naturligvis skal man også kunne betjene sig selv, så man har også opstillet flere hundrede selvbetjeningsautomater.

Lidt om teknikken
På det lidt mere tekniske plan, så er specifikationerne for systemet noget i retning af følgende. Systemet er bygget op omkring passive RFID Smart Cards, som kun har en ganske kort rækkevidde og opererer i det højfrekvente område. Der stilles store krav til RFID-læserne og særligt de specielle RFID-porte, som er placeret ved indgangen til alle undergrundsstationer. Disse porte må ikke have en respons tid på mere end ca. 250 millisekunder. De mange forskellige kortlæsere og andre enheder kan opererer i ca. 7 dage uden at skulle kommunikere med det øvrige netværk, da end dog meget store dele af forretningslogikken er indbygget i de forskellige aflæsere. Man har altså valgt at den helt centrale middleware skulle placeres så tæt på RFD-læserne som muligt, så systemet samtidigt er så hurtigt som muligt.

Hvorfor overhovedet skifte til et nyt system?
Selvom systemet unægtelig er smart, så kan man dog stadig stille sig selv det spørgsmål: Hvorfor overhovedet investere de ca. 10 milliarder kroner, som systemet koster hen over en 17 års periode? Metroen i København har f.eks. stadig de gamle klippekort så hvorfor har man skiftet i London? Beslutningen om at indføre Oyster Card blev langt fra taget hen over en nat. Det var led i en større strategisk plan, som skulle modernisere hele det i forvejen forældede billetteringssystem. Det betød at systemet skulle yderst være skalerbart og kunne udbygges i takt med at det blev udvidet.

Hos TFL betragter man Oyster Card systemet som en investering i en infrastruktur, der på længere sigt har potentialet til at blive et af de bedste og mest pålidelige i verden. Derfor har man også allerede en række nye initiativer i støbeskeen, som bl.a. involverer internettet, så rejseoplevelsen bliver så problemfri som muligt. Man kan allerede nu købe Oyster Cards over nettet og få dem med posten, men på længere sigt vil man kunne lave egne profiler og få rejsehistorikker osv.

Oyster Card systemet er altså et af de bedste eksempler på hvordan RFID-teknologien ofte anvendes i forskellige applikationer uden vi ved det. Man kan derfor kalde et en slags usynlig teknologi, som har stort potentiale indenfor nærmest alle områder og ikke udelukkende indenfor logistik.