Deutsche Post indfører D-RFID Man skulle synes, at det må være simpelt at være postmand. Man skal blot tømme postkasser for breve og pakker og efterfølgende sørge for at de kommer frem til deres destination. Altså en basal opgave som handler om at fragte breve og pakker fra A til B? Hvor svært kan det være?
|
Måske er det mere kompliceret end som så. Hvis man eksempelvis tager Deutsche Post, som er den tyske pendant til Post Danmark, så håndterer de omkring 70 millioner breve hver eneste dag. Hvis man så samtidig har for øje, at det naturligvis forventes, at langt hovedparten af brevene når deres endelige destination allerede den følgende dag, så tegner der sig et billede af en væsentlig mere kompliceret opgave. Faktisk, så er der bag postdistribution et ganske kompliceret logistisk system, som skal fungere til UG, hvis posten skal ud.
Igennem snart mange år har Deutsche Post sorteret de ca. 70 millioner breve i ca. 6 millioner gule beholdere. Hver eneste af disse beholdere har traditionelt set været udstyret med en såkaldt ”Info Carrier” eller på dansk ”informationsbærer”. |
Det er disse gule beholdere, som Deutsche Post hvert år bruger ca. 500 millioner af. Hver enkelt beholder har såvel påtrykte labels med informationer og påtrykte stregkoder, som kan aflæses automatisk af distributionssystemet. |
Informationsbæreren er en mærkat, som sidder på selve beholderen, med informationer om hvor beholderen befinder sig, dens indhold og endelige destination. Disse informationer formidles via helt almindelig tekst, som den enkelte postarbejder kan læse, mens der også sidder en stregkode på beholderen, som kan aflæses automatisk af stregkodeaflæsere forskellige steder i distributionssystemet.
Nu har Deutsche Post dog sat sig for at modernisere dette system, som ellers udgør rygraden i hele deres distributionssystem. Deutsche Post har derfor slået sig sammen med en længere række samarbejdspartnere heriblandt det tyske innovationshus Frauenhofer. Samarbejdet har til formål at udvikle en ny teknologi, som kobler RFID-teknologien med de nye fleksible skærmteknologier, som er blevet udviklet i de senere år, så man kan aflæse RFID-taggens dynamiske informationer direkte på skærmen uden RFID-aflæser. |
 |
| Som det fremgår af illustrationen, så er D-RFID en kombination af to forskellige teknologier. Det er på den ene side RFID og på den anden side elektronisk papir. Kredsløbet (circuit board) forsyner det elektroniske papir med elektriske impulser, som får det elektroniske papir til at fungere som en sort/hvid skærm. Det er skærmen som formidler indholdet af den tilkoblede RFID-tag, så hele systemet i fremtiden vil kunne genanvendes og opdateres efter behov hos Deutsche Post. |
 |
RFID-tag og skærm i ét
Systemet kaldes for D-RFID, som står for display RFID. Ifølge den oprindelige opgavebeskrivelse, så er formålet med projektet, at udvikle en helt ny generation af informationsbærer, som kan erstatte det hidtige papirbaserede system, så man kan genanvende systemet og spare tid i distribusionprocessen, mens systemet naturligvis også skal gøre systemet med effektivt og sikkert.
Projektet er døbt PARIFLEX, som på tysk står for "Passives RF-Identifikationssystem mit flexiblem, bistabilem Display". Projektet er stadig på forsøgsstadiet, men har dog allerede kastet et par prototyper af sig, som det fremgår af billedet ovenfor og til venstre.
Projektet løber indtil slutningen af september 2008, hvor der efterfølgende evalueres. Deutsche Post stiller ikke underligt store krav til systemet, idet det som nævnt udgør rygraden i deres distributionssystem. Hos Deutsche Post vil systemet blive udsat ekstreme miljøer, hvor der skal fungere til perfektion, hvis det skal være effektivt. Derfor skal kvalitet og pris gå hånd i hånd før løsningen bliver virkelighed.
|
Forskellige links til yderligere informationer om projektet:
- InnoSys (en virksomhed, som er spundet af projektet)
- PARIFLEX (projektets hjemmeside)
- Frauenhofers hjemmeside om projektet
- En video, som viser prototypen i aktion
Morten Povlsen - December 2006 |
|
|
