Myter og virkelighed II Dette er den anden artikel i en serie på tre artikler, som har til formål at aflive nogle af de efterhånden mange myter som omgærder RFID-teknologien. Artiklerne er baserede på en videnskabelig artikel af Bill Hardgrave og Robert Miller, som er professorer ved universitetet i Arkansas, med titlen ”The myths and realities of RFID”.
Så for at kaste lidt lys over det noget brogede RFID landskab, så afliver denne artikel endnu tre myter. Læs i øvrigt også den første artikel, som du finder her.
|
Myten: Enorme mængder data
Ifølge flere estimater, så vil et fuldt udrullet RFID-system hos Walmart generere mere end 7 terabyte data om dagen. Flere millioner produkter strømmer hver dag gennem detailkæderne forsyningskæder. Hvis man indfanger data med RFID på strategiske læsepunkter i forsyningskæden, så vil dette naturligt skabe langt flere data end det nuværende stregkodesystem. Hvis RFID generere flere terabyte af data om dagen, så vil virksomhederne ikke kunne håndtere disse enorme data mængder.
Det er ingen tvivl om at indførelse af RFID vil øge mængden af data, som den enkelte organisation skal kunne håndtere. Spørgsmålet er derfor hvor meget mere data, der rent faktisk er tale om.
Virkeligheden
Ifølge Hardgrave og Miller, så estimeres det, at Walmarts nuværende database er på ca. 460 terabyte. Det vil sige, at med et integreret og fuldt udrullet RFID-system, så vil størrelsen af den nuværende database, hvis myten er korrekt, være fordoblet efter blot 65 dage. Dette virker som en ganske betydelig og drastisk forøgelse, og det er derfor nødvendigt at grave lidt dybere og undersøge de enkelte estimater. |
Der er stor uenighed om hvor meget data, som RFID-systemer vil generere aotomatisk. Ifølge Hardgrave og Miller er spørgsmålet dog nærmere, hvordan man håndtere disse data og får meningsfuld information ud af dem. |
Hardgrave og Miller opstiller en metode til at estimere mængden af data, som indsamles med et fuldt udrullet RFID-system. Metoden er baseret på de reelle data, som gemmes i de fleste RFID-systemer. Af den nedenstående tabel fremgår det hvilke informationer, som typisk lagres ved hvert læsepunkt. Der er tale om fire forskellige typer af information: (1) Anlægget (distributionscenter, forretning osv.); (2) EPC-nummeret; (3) dato og tid og (4) aflæserens placering.
|
 |
Hvis disse fire typer af information lagres, mens der afsættes henholdsvis 10, 25, 15 og 15 bytes til hver af disse, så vil en enkelt samlet registrering fylde 65 bytes. Hvis vi så efterfølgende estimerer, at omkring én million paller og kasser gennemstrømmer en stor forsyningskæde på enkelt dag, mens forsyningskæden har ni forskellige målepunkter, så genereres der omkring 585.000.000 bytes, hvilket svarer til omkring en halv gigabyte (65 x 1 million x 9).
Ifølge Hardgrave og Miller er dette ikke et forsigtigt bud, da de fleste kasser, paller og produkter ikke vil gennemstrømme hele forsyningskæden på blot en enkelt dag, men i praksis nærmere over op til flere dage. Derfor vil det reele antal registreringer sikkert være mindre. Derudover vil man i beregningen skulle tages forbehold for, at der typisk vil være installeret middleware, hvis primære formål er at filtrere data fra RFID-aflæserne, så kun betydningsfulde hændelser registreres. RFID-aflæsere kan indstilles til at scanne RFID-tags flere gange i sekundet, men middleware kan filtrere disse data, så udelukkende reelle hændelser registreres.
Samlet set så konkluderer Hardgrave og Miller, at det næppe er spørgsmålet om fysisk lagerplads og terabyte som er interessant, men derimod hvordan de enkelte registreringer håndteres, så man kan få meningsfuld information ud af data fra RFID-systemer.
|
Klik på billedet og se det i en højere opløsning. På billedet vises en række af de målepunkter der findes i en typisk forsyningskæde. |
Myten: Man skal have 100 % læsbarhed ved alle læsepunkter
Hvis RFID-systemer overhovedet skal have berettigelse, så skal man kunne garantere 100 % læsbarhed af RFID-tags ved alle læsepunkter i hele forsyningskæden.
Hvis blot en enkelt RFID-tag ikke aflæses ved et læsepunkt, så resulterer det i unøjagtigheder i lageroptællingerne i hele systemet. Det betyder, at hvis man ikke kan garantere at alle kasser, paller og produkter registreres ved alle læsepunkter, så kan man ligeså godt opgive at implementere RFID.
|
Virkeligheden
Det er langt fra nogen hemmelighed, at det i praksis er vanskeligt at opnå læsbarhed på 100 % ved alle læsepunkter. Sådanne resultater har indtil videre kun kunnet skabes under kontrollerede forhold i diverse RFID-testcentre. Der kan være flere forskellige årsager til at en RFID-tag ikke aflæses ved et læsepunkt, som f.eks. hvis en person går ind foran læsefeltet, mens den RFID-taggede enhed passerer forbi eller at to RFID-taggede enheder passerer læsefeltet på nøjagtigt samme tid.
Hardgrave og Miller skelner mellem to typer af 100 % læsbarhed, som de kalder for henholdsvis de teoretiske og praktisk 100 % læsbarhed. Man arbejder imod de teoretiske 100 %, hvis man ønsker at opnå 100 % læsbarhed ved samtlige målepunkter igennem hele forsyningskæden. Dette er dog ifølge Hardgrave og Miller en urealistisk målsætning i længden.
Det er derimod ikke urealistisk, at alle RFID-tags vil blive aflæst ved et eller flere af forsyningskædens læsepunkter. Selvom man forventer, at kunne se alle RFID-taggede enheder, mens de passerer igennem en forsyningskæde, så forventer man i praksis ikke at kunne se dem ved alle læsepunkter. I stedet for at arbejde mod at opnå de teoretisk 100 %, så er det mere fornuftigt at stille to spørgsmål:
1. Blev den RFID-taggede enhed aflæst et eller andet sted i forsyningskæden?
2. Kan der konstrueres et livsforløb ud fra dette læsepunkt?
I forhold til det først spørgsmål, så må man beregne sandsynligheden for at en RFID-tagget enhed aflæses et eller andet sted i forsyningskæden. Vi opstiller derfor et tænkt eksempel, hvor der er i alt ni læsepunkter i hele forsyningskæde. Vi vurderer at sandsynligheden for at en RFID-tagget enhed aflæses ved det første læsepunkt er 50 %, mens sandsynligheden stiger til 90 % ved hvert af de efterfølgende læsepunkter. I så fald ville regnestykket se ud på følgende måde: 1 - [(1-50%) x (1-90%) x (1-90%) x (1-90%) x (1-90%) x (1-90%) x (1-90%)]=
1 - [.0000005]=99.99995% Der er altså en 99,99995% sandsynlighed for at en RFID-tagget enhed aflæses et eller andet sted iforsyningskæden. Det efterfølgende spørgsmål er således, om man kan rekonstruere et livsforløb for en enhed, hvis den registreres et eller andet sted i forsyningskæden uden før at være registreret. Kan man altså forvente, at den RFID-taggede enhed har været igennem de resterende læsepunkter uden at blive registreret. Hvis svaret er ja, så er det også muligt at genskabe et livsforløb for denne enkelte enhed, hvilket i praksis betyder, at det ikke er nødvendigt at opnå de teoretiske 100 %. Derfor er det i praksis ikke nødvendigt at opnå de teoretiske 100 %, men mere vigtigt at opnå de praktiske 100 %.
Morten Povlsen - November 2006
|
|
|
