Myte og virkelighed

Nye teknologier indhylles ofte i en sky af hype og opskruede forventninger, som følge af bl.a. pressens store interesse i nye teknologier, som ikke altid fokuserer på at bringe et realistisk billede af teknologierne reelle formåen og udviklingsgrad. Et faktum, som også kan mærkes indenfor RFID-teknologien, som også har været genstand for en del hype fra tid til anden. Derfor skelnes der i denne artikel mellem myter og virkelighed!

Denne artikel er den første af tre artikler, hvor den næste kommer i november måned og den sidste i december. Artiklerne er baserede på en videnskabelig artikel skrevet af Bill Hardgrave, som er Executive Director på Sam M. Walton College of Business, Information Technology, Research Institute ved universitet i Arkansas.

Klik her og hent originalen på nettet.

Myte 1: RFID er både en ny og gammel teknologi
"RFID har fået en enorm pressedækning på det seneste på baggrund af bl.a. Walmarts engagement i teknologien. I pressen betegnes RFID som en innovation, og derfor tror mange, at teknologien er splinter ny. Men teknologiens rødder kan dog spores tilbage til Anden Verdenskrig, hvor allierede fly blev udstyret med radiosendere, så de kunne kommunikere deres identitet, så snart de blev opfanget af radarer ved Englands kyster. Derved undgik man såkaldt ”Friendly Fire”, da man ellers ikke havde mulighed for at vide om det var fjender eller venner. Men RFID kan jo ikke både være gammel og ny og derfor er der opstået forvirring, men hvad er så virkeligheden?"

Virkeligheden
Virkeligheden er faktisk ikke så langt fra myten. Radiobølger blev faktisk anvendt af de allierede under Anden Verdenskrig. Det var dog en radikalt anderledes teknologi end den der anvendes til strømlining af forsyningskæder i dag. Den teknologi, som anvendes i forsyningskæder i dag er (UHF) RFID og blev først opfundet af teknikere ved IBM i 1999, mens datidens systemer anvendte andre frekvenser. Faktisk, så er flere af den opfattelse at de fire båndfrekvenser LF, HF, UHF og Mikrobølger er fire forskellige teknologier, som ganske vist har ligheder. Man kan altså kalde RFID for både en ny og gammel teknologi afhængigt af hvor bredt den defineres.

Myte 2: RFID kan bruges til at spore mennesker og objekter overalt og altid!
Flere forbrugerrettighedsgrupper og medierne generelt har udtrykt stor bekymring for at RFID kan bruges til at spore mennesker og deres ejendele. Der er således opbygget en myte, som går på, at man i fremtiden med RFID kan spore mennesker og objekters færden i realtid over hele verden. Myten er bygget op omkring to antagelser, som er 1) en RFID-tag kan anvendes som et realtids og verdensomspændende sporingsredskab, og 2) at mennesker og objekter alle vil indeholde RFID-tags.

Virkeligheden…
er dog en lidt anden. RFID kan faktisk anvendes til såkaldt ”track and trace”. Typisk anvendes RFID til at besvare spørgsmål som, hvor er objektet og hvor har det været henne? Men system fungerer udelukkende indenfor et snævert område, som afgrænses af det elektromagnetiske felt, som RFID-læseren skaber, så RFID-taggen kan aflæses. Kun indenfor dette felt kan RFID-taggen læses og feltet er typisk mellem 1-5 meter i de nuværende systemer. Hvis et objekt bevæger sig udenfor dette felt, så vil man ikke kunne læse det længere, men vil kunne konstatere, at objekter har været i feltet. Man vil altså skulle have utroligt mange, ja, flere måske flere milliarder aflæsere, hvis alle objekter skulle kunne aflæses i realtid overalt. Derfor opstilles aflæsere også kun på forskellige strategiske steder i forsyningskæder, så man får aflæst produkterne på de rigtige tidspunkter. Det er altså hverken økonomisk fornuftigt eller nødvendigt at kunne spore alle produkter overalt og i realtid i en forsyningskæde eller i verden for den sags skyld.

Den anden antagelse var, at alle mennesker og objekter vil have en RFID-tag på sig i en eller anden fysisk forstand. I øjeblikket udrulles RFID i forsyningskæder, men dog stadig primært på kasse- og palleniveau og ikke på produktniveau. På længere sigt er håbet, at man vil kunne anvende RFID-tags på alle produkter. Teknologien er også udviklet til produktniveau, men der laves stadig mest pilotprojekter. Der vil altså gå meget lang tid før bare en stor procentdel alle produkter vil have RFID-tags. På den anden side er RFID-tags indopereret i mennesker. De personer som allerede har fået indopereret RFID-tags under huden har fået gjort det af egen fri vilje. Det anvendes f.eks. i nogle adgangssystemer til bygninger, men også til betaling på natklubber. Men igen så kan folk kun spores, når de befinder sig indenfor det elektromagnetiske felt. Omvendt så kan man også overveje, hvor mange andre sporbare elektroniske spor vi efterlader i løbet af en dag. Når vi snakker i mobiltelefonen, sender en sms, en email eller bruger internettet. Vi efterlader allerede utroligt mange dataspor. Spørgsmålet er altså om der ikke er tale om hype og en god sensationshistorie, når RFID-tags kaldes spychips? Det er i hvert fald tilfældet, hvis man spørger Bill Hardgrave!

Myte 3: Folk kan køre ned ad gaden og aflæse hvad du har i dit hus.
Nogle er bekymrede for at f.eks. tyveknægte i fremtiden vil kunne køre ned ad gaden og med en håndholdt aflæser, kunne spore hvilke genstande man har i sit hus. Det vil unægtelig gøre livet nemmere for tyve, som dermed kan udpegede de lukrative huse at bryde ind i.

Virkeligheden
En af fordelene ved RFID er, at man kan aflæse RFID-tags uden, at man nødvendigvis skal kunne visuelt se dem - altså via radiobølger. Det betyder, at de f.eks. kan aflæses igennem paller, vægge og lignende fysiske genstande. Men fra at man i et kontrolleret miljø i en forsyningskæde kan aflæse RFID-tags og til det scenarium, som der opstilles i myten er der et stykke vej. Først og fremmest så vil RFID-tags kun kunne aflæses over ganske få meter. Afstanden vil heller ikke blive øget i takt med den teknologiske udvikling, da der ikke vil være et behov for det. I dag kan nogle RFID-tags ganske vist aflæses på langt længere afstande, men her er der tale om aktive RFID-tags, som anvendes til helt andre formål, som f.eks. sporing af materialer på byggepladser og lignende. Disse er RFID-tags er i øvrigt også langt større, da mange har indbygget deres egen strømforsyning. Så en potentiel indbrudstyv vil skulle gå hele vejen rundt om huset og vil så stadig kun kunne læse de genstande, som står tæt på væggen.