FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
Fremtiden er nær!
RFID - nu med merværdi
Anti RFID - teknologi og regulering
Her er værdien - eksempler
Her er værdien - overblik
Anti-RFID - afventende virksomheder
Det svageste led
Anti-RFID - forbrugerbarrierer
Hardgraves lup og krystalkugle - endnu et kig
Myte og Virkelighed IV
Hardgraves lup og krystalkugle
Fremtidens hjælpsomme mad - rapport
Myte og Virkelighed III
MIddleware er centralt
Vent-og-se - hvorfor det?
Trådløs offentlig trafik
Near Field Communication
Interview med Finn Zoëga
Deutsche Post indfører Display RFID
Myte og Virkelighed II
Når produkter kommunikerer
Myte og Virkelighed
Aldrig mere tomme hylder!
RFID - mere end logistik
Bøgerne går online!
RFID holder styr på patienterne!
RFID frekvens-guiden
Teknologirådet: Brugeren skal have kontrollen
Samfundsnyttig teknologi - eller big brother teknologi?
Fremtidens hjælpsomme fødevarer
RFID - nu med virus eller hvad?
Supermarkedet anno 2015
Teknisk stueren
En lidt smartere døgnboks
Klogere på energi og RFID
RFID med måde
Tags håndterer bagagen
Byen uden mønter
Fremtidens bibliotek
Intelligent emballage med mange fordele
Lad os klare teknologien først
Intelligent vasketøj skaber effektivitet
Tags - hype eller...
Tags sporer bortkomne børn
Hacky Tags
RFID løsning til postdistribution
Fra flygenkendelse til alle steder
Hvad er RFID?

Hvad er RFID?

Hvad gemmer der sig egentlig bag de fire bogstaver - RFID?

RFID er en forkortelse for Radio Frequency IDentification og en fællesbetegnelse for alle de teknologier, der anvender radiobølger til at identificere mennesker og objekter. Som det fremgår af navnet, så ligger RFID-teknologiens primære styrke i evnen til at identificere forskellige objekter. RFID kaldes derfor også populært for den elektroniske eller fremtidens stregkode, da teknologien har nogle af de samme egenskaber som den traditionelle stregkode. Det betyder dog ikke at RFID-teknologien er bedre end stregkoden. Der er nemlig tale om to forskellige teknologier der har forskellige anvendelsesmuligheder, som dog til tider overlapper hinanden.

Den største forskel på teknologierne er at stregkoden er en line-of-sight teknologi, mens RFID er en trådløs teknologi. Med stregkode-teknologi skal scanneren have visuel kontakt med stregkoden for at aflæse den, men med RFID-teknologi kan RFID-taggen aflæses uden visuel kontakt, så længe den er indenfor læsbar afstand. Den læsbare afstand varierer alt afhængig af typen af RFID-tag, hvor nogle kan læses på op til 100 meters afstand, mens andre blot har en læseafstand på ca. en 1 meter.

Hvad er et RFID-system?
Et RFID-system består som det fremgår af diagrammet af to stykker hardware, som er henholdsvis RFID-tags og RFID-læsere. En RFID-tag er ligesom stregkoden påhæftet det objekt, som den skal identificere og udveksle informationer om. Det kan være et produkt eller et menneske, ja, i princippet en hvilken som helst genstand. RFID-taggen udveksler informationer med RFID-læseren, som kan være et selvstændigt stykke hardware eller indbygget i alt lige fra mobiltelefoner og til PDA’er.

Der findes mange forskellige typer af RFID-tags og RFID-læsere, som opererer på forskellige frekvenser. De mest almindelige frekvenser er: Low Frequency (30-300 KHz), High Frequency (3-30 MHz), Ultra High Frequency (300 MHz – 3GHz) og Microwave (2-30 GHz). Derudover findes RFID-tags i mange forskellige størrelser og modeller. Billedet ovenfor viser altså blot en brøkdel af de RFID-tags der produceres og sælges i dag. Det er et marked der kun bliver større og større i takt med at behovet for RFID-tags i forskellige design og former stiger.

Se i øvrigt Frekvens-Guiden for flere oplysninger om RFID og frekvensbånd.


Den information der udveksles kan være i mange forskellige formater som f.eks. tekst, tal, lyd eller video. Det kommer an helt an på størrelsen af RFID-taggens indbyggede hukommelse, som varierer meget afhængig af typen. I mange store og kommercielle RFID-systemer er informationen der udveksles dog blot et unikt ID-nummer, som også kaldes et EPC-nummer (Electronic Product Code). Dette ID-nummer anvendes som reference i en online database, hvor de reelle informationer om produktet ligger gemt. Dermed kan man, som det fremgår af diagrammet, via en computer med internetadgang få adgang til, opdatere og behandle disse informationer. Dette betyder desuden at størrelsen på RFID-taggens indbyggede hukommelse ikke længere er vigtig, da de egentlige data om objektet ligger online i en database og dermed i princippet kan fylde flere gigabyte. Her skal man dog være opmærksom på den hastighed hvorved RFID-taggen kan overføre data, som ikke altid er lige høj.     


Diagrammet illustrerer også RFID-systemets virkelige styrke, som ligger i evnen til at indsamle og flytte oplysninger om objekter fra den virkelige verden og til den virtuelle verden, hvor den egentlige informationsbehandling og analyse foregår. I praksis betyder det, at de objekter vi omgiver os med bliver i stand til at kommunikere om deres aktuelle tilstand og historik, hvilket giver et ocean af anvendelsesmuligheder. Man har allerede systemer, hvor redningsvestene i flyet automatisk fortæller kabinepersonalet at de for nyligt er undersøgt og velfungerende. Et andet eksempel er lastbilen med fødevarer der afvises når det ankommer til supermarkedets distributionscenter, da man kan aflæse at varerne under transporten har været udsat for alt for høje temperaturer. Dette lader sig gøre fordi man allerede nu indbygger sensorer, som måler temperaturer, tryk, rystelser og fugtighed i de næste generationer af RFID-tags.

Men hvor anvender man så RFID-teknologi i dag? Det kan være meget vanskeligt at beskrive hvor teknologien anvendes, da den efterhånden er ganske udbredt og bruges indenfor utroligt mange forskellige brancher. Man kan derfor for overblikket skyld nddeling i to kategorier, hvor perspektivet er virksomhedens bevæggrund for at implementere teknologien. De to kategorier er 1) optimering af forretningsprocessor og 2) udvikling af services, som beskrives nedenfor.

Optimering af forretningsprocesser
Det er oftest ønsket om eller behovet for at optimere forretningsprocesser, der er den direkte årsag til at virksomheder vælger at investere i RFID. Ved at optimere forretningsprocesserne kan man bedre modstå konkurrencen fra andre virksomheder, da man bliver bedre til at udnytte sine ressourcer. Her har RFID vist sig effektiv til indsamling, styring og behandling af den information, som altid følger i kølvandet når produkter, materialer, maskiner og lignende udveksles internt eller mellem virksomheder. Indførelsen af RFID kan f.eks. bevirke at virksomheder:

- Reducerer svind
- Optimerer lagerbeholdningen
- Forbedrer autenciteten på varerne
- Synliggører flaskehalse
- Sporer fejlleverancer
- Håndterer returvarer

Udvikling af services
I takt med at RFID-teknologien bliver mere og mere udbredt, så vil den også finde vej til slutbrugeren og dermed den almindelige forbruger. Faktisk så er RFID allerede platformen for mange service-baserede løsninger, som mange bruger i deres dagligdag - måske endda helt uden at opdage det. Det er f.eks. RFID, som bruges som betalingskort i busserne i London. Der er RFID som holder styr på børnene og hjælper med at finde dem igen, når vi besøger Legoland i Billund. I USA har er man ved at indføre pas, betalingskort og andre ID-kort med indbygget RFID, så man kan identificere sig selv og betale trådløst. Mulighederne er som sagt mange og det er kun fantasien der sætter grænser.Slutteligt får i lige et par link til andre RFID-services, som er interessante:

- Fremtidens Hjælpsomme Mad
- Fremtidens Supermarked

Vi håber denne lille korte introduktion til RFID-teknologien har været behjælpelig og informativ, så du/I nu føler jer bedre rustet i fremtidens RFID-verden. Alternativt så anbefaler vi, at man også kigger forbi ordbogen, hvor de fleste centrale begreber indenfor RFID-området defineres.   

INNOVATION LAB | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.dk