Teknologirådet: Brugeren skal have kontrollen

I fremtiden bør forbrugeren have kontrollen med RFID-taggen og dens indhold. Sådan lyder et af hovedbudskaberne i teknologirådets nye rapport omkring RFID-teknologien, der sætter fokus på muligheder og risici ved RFID i værdikæden. I denne artikel ser vi nærmere på rapportens anbefalinger, mens vi også har interviewet Ph.d.-studerende, Michael Pedersen, der er en af hovedmændene bag rapporten.

Formålet med projektet var at aflive eventuelle myter, fremkalde nye perspektiver og ikke mindst foreslå retningslinier for brugen af RFID. Centralt for projektet var afholdelsen af et perspektivværksted, hvor 32 udvalgte deltagere fra forskellige interessegrupper fik lejlighed til at diskutere teknologien. Deltagerne på værkstedet var særligt udvalgte og repræsenterede nuværende og kommende brugere af RFID-teknologi fra industrien, detailhandelen samt forbrugerrepræsentanter og IT-interesserede. 
 

Der var med andre ord en god spredning i feltet af deltagere, så både den tekniske indsigt og de sociale dimensioner var dækket ind. Deltagerne blev bedt om at diskutere følgende spørgsmål:

”Hvad skal der til for at sikre den mest hensigtsmæssige udvikling og anvendelse af RFID-teknologien med fokus på hele værdikæden? Hvor og hvordan er det især vigtigt at sætte ind for at optimere mulighederne, og for at undgå risici og faldgruber?"

Med udgangspunkt i diskussionen blev fem principper for fremtidig anvendelse af teknologien formuleret.  

Det er brugeren der bestemmer!Rapportens første og mest centrale anbefaling omhandler naturligt nok privacy problematikken. Ifølge rapporten løses problematikken bedst ved at indtænke privacy i designet af RFID-tags, så brugeren har fuld kontrol over hvilke data, der afsendes fra taggen. Privacy beskyttelsen er nødvendig, da RFID-taggen ellers kan afsende sine data til en hvilken som helst RFID-læser.

Ifølge Michael Pedersen er det helt centralt, at brugeren får indsigt i hvem der anvender data fra deres RFID-tags. Han udtaler, at ”man bør kunne vælge services til og ikke fra, der skal altså være tale om såkaldt opt-in”. Han fremhæver i øvrigt, at man naturligvis ikke bør stilles dårligere, hvis man fravælger RFID. Man bør altså ikke kunne yde specielle rabatter til RFID-kunder, hvis de ikke også gælder alle andre kunder. RFID-services skal altså være brugercentrerede, idet det er den enkelte forbruger, som træffer bevidste valg omkring en bestemt service. Teknologien bør altså ikke være medvirkende til at forbrugeren opnår mindre indsigt, men derimod skabe endnu større gennemsigtighed.

Privacy beskyttelse er et uudforsket marked
Ifølge Michael Pedersen er privacy beskyttelse et uudforsket marked med et meget stort potentiale, som vil udvikle sig eksplosivt i takt med, at prisen på privacy beskyttede RFID-tags falder. Rapporten anbefaler således, at flere danske virksomheder opbygger kompetencer indenfor privacy beskyttelse, da man dermed vil kunne opnå en ”first-mover” fordel. Blot få dage efter rapporten udkom, gav den første danske virksomhed svar på tiltale. RFIDsec med hovedkontor i København kom med pressemeddelelse, hvori de præsenterede verdens første privacy beskyttede RFID-tag.

Den nye chip fra RFIDsec har netop de funktioner, som teknologirådet efterspørger. Chippen, som i første omgang udkommer som en passiv 13,56 MHz tag, kan sættes i ”silent mode” eller ”lydløs tilstand”. Dette kan gøres relativt nemt uden at chippen eller dens data ødelægges. Når chippen er i ”silent mode” sender den ikke data længere. Dette giver forbrugeren mulighed for at slukke for chippen, hvis man ikke føler sig sikker mens den er aktiveret.

RFIDsec har valgt at satse på sikkerhedsløsninger til RFID-systemer, fordi de ikke er enige med dem som kalder RFID-tag for den elektroniske stregkode. RFIDsec opfatter derimod RFID-tags som små computere der kan sende og behandle informationer. Derfor er det vigtigt at sikre RFID-systemer ligesom vi i øvrigt sikres vores andre computersystemer, e-mails osv. RFIDsec tager allerede nu imod bestillinger på deres nye RFID-tag, som de regner med er klar til levering engang først i 2007. Senere i 2007 regner de også med at udvikle en UHF Gen2 RFID-tag, som har samme sikkerhedsfunktioner.

Danmark/EU skal fremme bæredygtige RFID-tags
Kan RFID-tags virkelig være en bombe under miljøet? Det kan måske være vanskeligt at forestille sig, hvordan bittesmå tags, nogle ikke større end et par millimeter, kan udgøre en trussel mod miljøet. Ikke desto mindre så har en tysk undersøgelse påpeget, at hvis alle stregkoder i Tyskland udskiftes med RFID-tags, så vil det forøge affaldsmængden med mere end 20.000 tons om året.

Kan RFID-tags virkelig være en bombe under miljøet? Det kan måske være vanskeligt at forestille sig, hvordan bittesmå tags, nogle ikke større end et par millimeter, kan udgøre en trussel mod miljøet. Ikke desto mindre så har en tysk undersøgelse påpeget, at hvis alle stregkoder i Tyskland udskiftes med RFID-tags, så vil det forøge affaldsmængden med mere end 20.000 tons om året.

Det er ifølge den tyske undersøgelse især kobberindholdet i RFID-taggens antenne, som udgør en risiko for miljøet. Ligeledes understreges det at problemet ikke er udtalt i øjeblikket, da det forventes at tage omkring 10-15 år før stregkoden er fuldt ud afløst af RFID-tags. Netop derfor bør man allerede nu tænke i alternativer og løsninger på problemet. Der bør altså udfærdiges handlingsplaner for bortskaffelsen af det affald, som de forskellige RFID-tags efterlader. Disse handlingsplaner bør som minimum tage stilling til hvem i værdikæden der bærer ansvaret for at bortskaffe tags.

Endvidere anbefaler rapporten, at der øges støtte til forskning i bæredygtige RFID-tags, som ikke på samme måde belaster miljøet. Det vil yderligere sige, at man ved lov bør stille krav til mængden af miljøskadelige stoffer de forskellige tags maksimalt må indeholde.

MNP - juli 06