Hvornår kommer der RFID tags på varer i danske supermarkeder? Og giver RFID teknologien os butikker uden kassedamer? Troels Elstrøm Larsen og Lars Christoffersen har i deres kandidatafhandling: ”RFID teknologi i dansk detailhandel” opstillet fire scenarier for fremtidens detailhandel. I scenarierne tager udviklingen vidt forskellige retninger, der har betydning både for industrien og for forbrugerne. Lovgivningen og detailhandlens holdning til RFID er de to væsentligste drivkræfter i udviklingen.

Om opbygningen af scenarierne siger Lars Christoffersen: ”Vi har taget udgangspunkt i dansk detailhandel her og nu, da det er industrien, der kommer til at bestemme udviklingen. Dér, hvor forbrugerne får indflydelse på udviklingen, er i gennem lovgivningen. Hvis forbrugerne er skræmt af overvågning eller stiller større krav til fødevaresikkerhed, vil det med tiden afspejle

sig i lovgivningen.”

I udlandet er de store supermarkedskæder som Wal-Mart, Tesco og Metro i fuld gang med at anvende RFID teknologien. Der er stort anlagte projekter i gang, hvor paller og kolli bliver mærket med RFID tags. Med tiden kommer turen til den enkelte vare – og måske også til danske supermarkeder. Troels Elstrøm Larsen fortæller:
”De personer fra dansk detailhandel, som vi talte med, synes RFID er helt vildt smart. Men de savner et økonomisk rationale, så der skal enten komme juridiske krav eller skærpet konkurrence, før der sker noget.”

Her kommer de fire bud på, hvordan dansk detailhandel ser ud i 2015:

De to vigtigste faktorer for fremtidens detailhandel er lovgvningen og detailisternes holdning. Modellen viser, hvordan disse faktorer skaber de fire scenarier.

I dette scenarium har en løs lovgivning og proaktiv holdning fra detailhandelens side medført, at samtlige varer på butikshylderne har RFID tags. Desuden har teknologien åbnet op for helt nye butikskoncepter – det såkaldte hypermarked, der både fungerer som supermarked for private og centrallager for mindre virksomheder og butikker. E-handel er en integreret del af hypermarkedet. Hvad enten man er erhvervsdrivende som Erkan eller blot indehaver af et intelligent køleskab, kan man genbestille og få bragt varer ud helt automatisk.

Detailhandlen optimerer
Lagerforvalter i Coop Henrik Møller kigger veltilfreds ud i hallen. Det fuldautomatiske ferskvarelager ved Ringsted har siden 2010 distribueret varer til samtlige af Coop’s butikker og supermarkeder øst for Storebælt. Samtlige varer er taggede, og Coop har formået at optimere alle led forsyningskæden. Det betyder, at centrallageret automatisk får besked, når et supermarked er ved at løbe tør for fx spegepølse. Er beholdningen af spegepølse lav på centrallageret, går beskeden helt tilbage til producenten. Lageret har været en dyr investering med mange besværlige omstillingsprocesser, men i dag – knap fem år efter lageret blev taget i brug – viser det langsigtede muligheder sig, og COOP har opnået store besparelser på driftsomkostningerne.

Udviklingen indenfor RFID tog for alvor fart med det biologiske terrorangreb i 2008. Terrorister inficerede en mængde kødprodukter, og flere hundrede personer overalt i EU døde efter at havde spist kød, der indeholdte små kapsler med livsfarlige bakterier. Efter bioangrebet strammede EU sine regler om fødevaresporing op, og i 2015 skal alle fødevarer kunne spores tilbage til producenten. Forbrugerne mærker stort set kun til RFID ude i supermarkederne. Lovgivningen påbyder nemlig, at RFID taggen deaktiveres, så snart varen bliver scannet ved kassen. Til gengæld er hver tag spækket med oplysninger, og forbrugeren kan selv kontrollere sikkerheden på fødevarerne. På alle økologiske fødevarer kan man se fødevarens stamdata. Fødevareindustrien har udviklet services, så kunden kan se videoklip fra grisens stald, når han peger mobiltelefonen på en flæskesteg i køledisken. Man kan også få informationer om, hvor længe grisen har været transporteret frem til slagteriet eller ganske simpelt varefakta.

Nye butikskæder
Pernille Jespersen er mor til to og plejede at købe ind i Føtex. Det kan hun ikke længere, for Føtex hedder Extra, ligesom Bilka nu hedder Real. Tyske Metro Group købte i 2010 Dansk Supermarked og overtog alle aktiviteterne. Det skete som følge af en enorm konkurrence i detailhandlen, hvor liberaliseringer i EU satte dansk detailhandel under pres. Indtil da har dansk detailhandel ikke anvendt RFID teknologi, men med Metro Groups ankomst tager anvendelsen af RFID i dansk detailhandel pludselig fart. Det samme gør konkurrencen, og butikskæderne anvender RFID teknologien strategisk.

Til små daglige hverdagsindkøb handler Pernille i den lokale discountbutik. Her er der ikke RFID tags på varerne, da konkurrencen blandt kæderne er for stor til, at det kan betale sig. Op til weekenden tager Pernille ofte børnene med i Extra. Når hun går i butikken, får hun over sin mobiltelefon tilbud på lige nøjagtigt de varer, hun oftest køber. Over mobilen kan hun også se varefakta på fødevarer eller få anvist, hvor hun kan finde kaffefilterne eller hundemaden. Imens render ungerne rundt i slikafdelingen med mobiltelefonerne fremme. De er i fuld gang med en skattejagt, hvor de får stillet opgaver ved at scanne forskellige slikhylder. Skattejagten er denne måneds attraktion til kunderne. Butikskæderne bruger ofte den slags digitale tiltag i butikkerne for at gøre turen i supermarkedet mere spændende.  

Stilstand
Frederik Nielsen, kvalitetschef i Dansk Supermarkeds logistikdivision hiver sig i håret. Det intensiverede fokus på fødevaresikkerhed betyder, at han her i 2015 skal fremlægge dokumentation for, at alle varer har været opbevaret forsvarligt under transporten. Og nu er den igen gal med den spanske tomatleverandør, der har kludder i både papir og ankomsttider. EU’s lovkrav om at alle fødevarer i EU skal kunne spores ”fra jord til bord” blev i 2008 fulgt op med sanktioner og bødestraffe. For logistikchefen har det medført et administrativt helvede. Teknologisk er han kun hjulpet af, at paller med fødevarer er RFID taggede. Oplysningerne om fødevarer strander i hans it-system, der ikke er integreret med leverandørernes. Her skal han kunne grave dokumentation frem fra bunkerne, når myndighederne foretager deres ugentlige stikprøvekontrol.

Alle danske supermarkedskæder er tvunget til at anvende RFID tags på palleniveau. Det er en lovgivende omstændighed, som Frederik Nielsen ikke opfatter som andet end en ”langhåret bureaukratisk kontrolforanstaltning”. I den danske detailhandel spiller man med lukkede kort; ingen ønsker fælles databaser med produktinformationer, der kommer forbrugerne til gode. Og ingen er interesseret i at betale for det.

Scenarierne beskriver mulige situationer i 2015, og mange andre faktorer kan nå at spille ind i mellemtiden. Det eneste sikre er, at supermarkedet om 10 år ser væsentlig anderledes ud, end vi kender det i dag.

OBS! Navnene på personerne i artiklens scenarier er opdigtede. Derimod bliver de rigtige butiksnavne anvendt for at skabe at klarere billede af, hvordan dansk detailhandel kan tage sig ud i 2015.

JD - september 2005